Parterapi

Parterapi i Aalborg

Parterapi er en form for terapi, der fokuserer på forholdet mellem to personer, typisk et par i en romantisk relation. Målet med parterapi er at forbedre kommunikationen, løse konflikter og styrke relationen. En uddannet parterapeut guider parret gennem samtaler og øvelser for, at hjælpe dem med at forstå hinanden bedre, bearbejde udfordringer og arbejde mod fælles mål.

“Min mission er at hjælpe par med at bygge stærke, varige forhold, hvor ærlighed og åbenhed er fundamentet. Jeg tror på, at nysgerrighed og mod til at udforske hinanden skaber dybere forståelse og gensidig respekt. Jeg arbejder for at inspirere par til at lære hinanden at kende på nye måder, og til at værdsætte rejsen i at vokse sammen. Mit mål er at styrke jeres tro på parforholdet og at skabe et rum, hvor I kan udvikle en kærlig, ærlig og vedvarende forbindelse.”

Hvad kan man bruge parterapi til:

Kommunikationsproblemer: Hjælper par med at udtrykke sig klart og forstå hinandens perspektiver bedre.

Konflikthåndtering: Lærer par at håndtere og løse konflikter på en sund måde uden at skade forholdet.

Intimitet og seksuelle udfordringer: Arbejder med problemer omkring fysisk og følelsesmæssig intimitet.

Tillidsproblemer: Hjælper med at genopbygge tillid, når der har været utroskab eller andre tillidsbrud.

Livsovergange: Støtte i at navigere store livsændringer, såsom at få børn, flytte sammen, eller håndtere økonomiske udfordringer.

Forældreskab: Hvordan man samarbejder om at opdrage børn og balancerer forældrerollen med parforholdet.

Hvem har glæde af parterapi?

Par i krise: Par, der oplever alvorlige problemer, som truer forholdets overlevelse, såsom utroskab, konstant skænderi, eller manglende tillid.

Par, der ønsker at forbedre deres forhold: Selv par uden større konflikter kan have gavn af terapi for at forbedre kommunikationen, styrke deres bånd, og sikre, at de arbejder mod fælles mål.

Nye par: Par, der lige er begyndt deres forhold, kan bruge terapi til at opbygge et stærkt fundament og lære at navigere potentielle udfordringer.

Langvarige par: Par, der har været sammen i mange år, og som måske føler, at de er vokset fra hinanden, eller at forholdet har mistet gnisten.

Par, der står over for store beslutninger: Par, der overvejer ægteskab, børn, eller store karriereskift, og som ønsker at sikre, at de er på samme side.

Parterapi kan hjælpe par i alle faser af deres forhold, fra begyndelsen til afslutningen, eller blot ved at styrke og forbedre den relation, de allerede har. Det er et værktøj til at fremme forståelse, kærlighed og samarbejde mellem to mennesker.

Kunne I have gavn af parterapi i Aalborg, for at få jeres forhold tilbage på rette kurs?

Når I har besluttet at henvender jer til en parterapeut, er det ofte fordi I er blevet bevidste om at der mangler noget i jeres parforhold.

Når man starter i parterapi er man ofte landet et sårbart sted. Det er derfor vigtigt at I finder en terapeut, hvor I begge føler god kemi, tillid og tryghed, så i kan åbne op omkring det der er svært for jer.  Jeg vil derfor anbefale at du/I ringer til en uforpligtende snak, hvor I fornemmer om jeg er den rette terapeut for jer.

Hvordan foregår parterapi hos mig i Aalborg?

En session varer 90 min. Det er individuelt hvor mange sessioner I har brug for.
Det er min erfaring at der skal min. 5 sessioner til, for at vi kan nå rundt omkring det meste. Jeg har derfor sammensat et forløb på 5 gange.

Forløbet med parterapi i Aalborg indeholder 3 x parterapi og 2 x individuel terapi. Men det kan sammensættes anderledes – alt efter jeres behov.

Du kan tilkøbe enkelte sessioner til reduceret pris efter endt forløb.
Med i forløbet får i øvelser og redskaber med hjem, så I fremadrettet kan klare jeres konflikter/udfordringer selv.

Ved sessionens start får vi afklaret hvad jeres udfordringer er, og vi aftaler rammen for terapien – og hvilke metoder der skal til for netop at hjælpe jer.

Vi taler ligeledes om hvor mange gange I har brug for, og om individuel terapi kan gavne forløbet. Jeg guider jer igennem sessionerne, ved at jeg styrer kommunikationen og taler med jer en ad gangen, mens den anden lytter. Vi arbejder sammen med de følelser og mønstre der opstår.

Jeg er som jeres terapeut en neutral samtalepartner som ikke tager parti, min opgave er at rumme begges følelser og behov, og dermed forstå og anerkende dig med din måde at se verden på.

Herfra hjælper jeg jer blandt andet, at forstå det den anden forstår.

I løbet af sessionerne vil I blive klogere på hinanden, bedre til at lytte og italesætte jeres behov/værdier og heraf løse jeres problemer sammen.

Hvad kan man forvente af parterapi hos mig?

Et fælles ønske om at få et godt parforhold, hvor man er interesseret i den andens velbefindende, er altafgørende for om I får noget ud af parterapien. Hvis du kommer fordi du gerne vil have opbakning i, at den anden er forkert, er det ikke parterapi hos mig I skal vælge.

Min overbevisning er, at man godt kan have et godt venskab, uden et godt ægteskab, men du kan ikke have et godt ægteskab, uden et godt venskab. Så lysten til at udvikle jer, både individuelt og sammen er en forudsætning. Al forandring er dog svær, og her er det min fornemmeste opgave, at skabe et rum hvor der er tillid og tryghed, så I hver især kan åbne jer, føle jer set og mødt – og så I kan komme i gang med den forandring der skal til.

I parterapi forløb får du

Redskaber til at lære at kommunikerer.

Bevidsthed i hvad jeres udfordringer handler om, og hvor de kommer fra.

Indsigt i kærlighedssprog.
Indsigt i eget og hinandens kærlighedssår.
Indsigt i tilknytningsmønstre.
Metoder til at lære at lytte

Pris

1 session 1500 kr

Forløb med 5 gange 6000 kr (bruges inden for 3 måneder)
Forløb med 10 gange 10,800 kr (bruges inden for 1 år, eller efter aftale)

HAR DU BRUG FOR EN PSYKOTERAPEUT I AALBORG, ER DU VELKOMMEN TIL, AT KONTAKTE MIG IDAG.

Telefon: 28 26 82 70

ELLER SEND EN BESKED HER:

IMG_7632