Først vil jeg pointerer at alle typer kan blive ramt af stress, jeg oplever dog i min klinik at der er nogle fælles træk
Perfektionisme kan være en medvirkende årsag til stress. Perfektionisten vil ofte have urealistiske forventninger til sig selv. Man vil måske både være den perfekte mor, have et sirligt ordentligt hjem og gøre sit yderste på arbejdet.
Mange af de klienter, der kommer i min klinik med stress, kender egenskaber som overansvarlighed, overomsorgsfuldhed, overloyale, pligtopfyldende og ikke mindst til det jeg kalder “det indre dommerpanel”, hvor den indre kritiker, indre dommer og/eller perfektionisten har overtaget styringen. Flere kender til det at have mange bekymringstanker. Der er også dem, der altid tænker på andre før sig selv (hensynsbetændelse), som udmønter sig i, at de ikke længere genkender sig selv og egne behov.
Stress er ofte forbundet med en følelse af skyld, skam og dårlig samvittighed. Skam over ikke at kunne klare mosten, skyld over at lade kolleger i stikken og lade familien sejle deres egen sø. Det er komplicerede følelser, som altsammen kræver god terapi for at hjælpe klienten ud af det negative spor.
Stress
Når du er stresset, sender hjernen impulser ud i kroppen om, at der er fare på færde, det gør, at hele din krops alarmberedskab aktiveres. Denne reaktion i kroppen er den samme som vores forfædre oplevede, når de skulle reagere hurtigt mod en faretruende situation, som når de stod over for et rovdyr.
I modsætning til vores forfædre, hvor en stressreaktion i kroppen var forholdsvis hurtigt overstået og kroppen kunne få lov at slappe af og restituere, så er stress idag noget, der bygger sig op over lang tid, enten på grund af din arbejdssituation, højt tempo, for høje krav (fra dig selv eller andre), en fortravlet hverdag eller emotionel stress i forbindelse med en skilsmisse, dødsfald, usundt parforhold eller anden bekymring eller sorg.
Denne vedvarende belastning uden mulighed for at slappe af slider enormt på kroppen, og efter et stykke tid begynder kroppen at lukke ned og gå i overlevelsesmode. Her bliver kun de mest nødvendige kropslige funktioner prioriteret, og du vil opleve, at du ikke fungerer, som du plejer.
For at forstå hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har. Nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser. Generelt sker der i alle stresssammenhænge dét, at kroppen forsøger at reagere bedst muligt på at være beredt i en truende eller belastende situation.
De kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid, aktiveres disse reaktioner for hyppigt. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at reaktionerne i sig selv bliver truende og farlige for kroppen.
Stresshormoner
Når du er stresset, producerer din krop stresshormonet adrenalin og kortisol, som giver kroppen signaler om, at du står i en situation, der kræver noget ekstra. Kortisol har mange egenskaber, men med en overproduktion laver den ballade i hormonbalancen. Den høje produktion påvirker stofskiftehormonerne, hvilket kan give problemer med din fordøjelse og din forbrænding. Den kan også påvirke dine kønshormoner og fertiliteten. Kortisol har en tendens til at lagre fedt, så der er lidt ekstra i depoterne i tilfælde af en krisesituation. Især fedt omkring maven og har du oplevet, at du har svært ved at tabe dig trods gode kostvaner og træning, kan det skyldes stresshormonet kortisol. Når stresshormoner udløses i kroppen, giver det dig ekstra power, din hjerne bliver skarpere, du bliver mere effektiv, opmærksom og bliver i stand til at reagere hurtigere. Du bliver fysisk stærkere, fordi sukker og fedt frigives i musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, og blodet suser ud i de store muskler, så du kan kæmpe eller flygte fra din situation, alt sammen vigtige funktioner så du er i stand til at beskytte dig selv. MEN kun i en kortere periode. En krop der udskiller stresshormoner over længere tid bliver overbelastet og det tærer på krop og hjerne og kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
SYMPTOMER
- Bekymringstanker/tankemylder
- Følelse af skyld/skam eller dårlig samvittighed
- Lavt selvværd
- Irritabel
- Grådlabil
- Rastløshed
- Træthed
- Tristhed
- Manglende lyst – eller overskud til socialt samvær
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Forhøjet blodtryk
- Trykken for brystet + stakåndethed
- Svimmelhed
- Kropslig uro
- Søvnløshed
- Muskelspændinger i fx nakke, ryg mm.
- Mavesmerter
- Fordøjelsesbesvær
- Nedsat immunforsvar
- Nedsat appetit
- Øget indtag af stimulanser, sukker, alkohol, rygning og/eller medicin
Hvis du nikker genkendende til nogle af ovenstående symptomer, vil jeg anbefale, at du kontakter din læge for at udelukke andre sygdomme end stress.
Nervesystemet
Nervesystemet påvirkes af stress i kroppen. Det sympatiske nervesystem er det der hjælper dig med at reagere hurtigt på fare ved at sætte gang i kæmp/flugt reaktionen. Det parasympatiske nervesystem hjælper dig med at få kroppen tilbage i normal balance når faren er overstået.
Når du er stresset er dit sympatiske nervesystem konstant aktivt, det betyder hvis du er stresset over længere tid og din krop er fyldt med stress hormoner er det som at være i konstant alarmberedskab.
Dit parasympatiske nervesystem er det der aktiveres når du hviler og som hjælper kroppen tilbage til normal tilstand. Det er den tilstand du skal være i det meste af tiden.
Hjernen
Hjernen er inddelt i 3 hovedområder, krybdyrhjernen, det limbiske område og hjernebarken. Når vi stresser/føler os truet tager krybdyrhjernen over, og vi reagerer instinktivt, enten ved at kæmpe, flygte eller fryse. Hvis krybdyrhjernen er overaktiveret i længere tid, begynder den at lukke ned. Når det sker, går det ud over din hukommelse, koncentration, dit fokus og overblik. Din kreativitet og din evne til at prioritere og beherske følelser svækkes.
HAR DU BRUG FOR EN PSYKOTERAPEUT I AALBORG, ER DU VELKOMMEN TIL, AT KONTAKTE MIG IDAG.
ELLER SEND EN BESKED HER:
