Trine Busk

 

Om mig

Mit navn er Trine Busk, og jeg er 55 år gammel. Jeg er uddannet psykoterapeut, ID Life Coach og yogalærer med en oprindelig baggrund som tandplejer. Med mere end 25 års erfaring i tæt arbejde med mennesker har jeg udviklet en dyb forståelse og passion for at hjælpe andre med at finde balance og velvære i deres liv.

Jeg har en holistisk tilgang til terapi, hvilket betyder, at jeg møder dig der, hvor du er. Jeg er ikke begrænset af en bestemt terapiform og kan derfor hjælpe dig med dine udfordringer på en måde, der passer til dine unikke behov. Jeg tror på, at kroppen er klogere end vores forstand, så jeg bruger ofte kroppens intelligens i min terapi med dig.

Min store interesse ligger i at arbejde med par, og jeg har derfor specialiseret mig yderligere inden for EFT (Emotionelt Fokuseret Parterapi). Denne tilgang hjælper par med at styrke deres følelsesmæssige bånd og forbedre deres kommunikation.

Som professionel har jeg dedikeret mig til at skabe trygge og støttende rum, hvor individer og par kan udforske deres følelser, overkomme udfordringer og opbygge sunde, bæredygtige relationer. Mit mål er at guide mine klienter til større selvindsigt, forbedret relationel dynamik og et mere harmonisk liv.

Som din samtalepartner vil du opleve mig autentisk, ærlig og med et stort nærvær. Jeg arbejder med høj grad af empati og omsorg.  Som terapeut har jeg fuld tavshedspligt.

Jeg tilbyder en række tjenester, herunder:

– Individuel terapi og coaching
– Parterapi med fokus på emotionel forbindelse og kommunikation
– Yogasessioner for at fremme fysisk og mental velvære

Udover min store passion for personlig udvikling, bruger jeg tid med mine venner og famile, herunder mine to store børn som jeg ofte også rejser med. Jeg holder mig i form via crossfit, løb, underviser i yoga og spiller en del padel.

Uanset om du søger hjælp til personlige udfordringer, ønsker at forbedre dit parforhold, eller søger værktøjer til at leve et mere balanceret liv, er jeg her for at støtte dig på din rejse

Er du i tvivl om, hvad terapi/coaching kan gøre for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak på tel. 28268270.

Kærligst Trine

Professionelle kvalifikationer:

  • Certificeret ID Life Coach (2010) Uddannet ved ID Academy (2 årig udd.)
  • Certificeret ID Psykoterapeut (2014) Uddannet ved ID Academy (4- årig udd.)
  • Kursus i parterapi i praksis (2022) Ved ID Academy (4 dags kursus)
  • Specialisering i EFF parterapi (2022) EFT-instituttet (Emutions-Fokuseret Terapi)
  • Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening. (Er et kvalitetsstempel for at leve op til, en række kriterier om udd. og erfaring)

Min tilgang til terapi tager udgangspunkt i ID Academys fundament, der integrerer forskellige terapeutiske retninger.

Identitetsteori – Psykosyntese – Eksistentiel psykoterapi -Psykodynamisk terapi – Humanistisk terapi – Kognitiv terapi – Systemisk terapi.

Godkendelse:

ID Psykoterapeutuddannelsen er godkendt af

The European Association for Intergrative Psychotherapy (EAP) i London.

Godkendt af Dansk psykoterapeutforening.

HAR DU BRUG FOR EN PSYKOTERAPEUT I AALBORG, ER DU VELKOMMEN TIL, AT KONTAKTE MIG IDAG.

Telefon: 28 26 82 70

ELLER SEND EN BESKED HER:

IMG_7632